
Oftest stillede spørgsmål
Oftest stillede spørgsmål til Carelink
Spørgsmålene til dét at være vikar eller teammedarbejder kan være mange. Og vi får da også løbende spørgsmål om alt fra løn til vikarlogin og om, hvordan man kommer i gang som vikar.
Derfor har vi i nedenstående FAQ samlet de spørgsmål, som vi får flest af. Du kan navigere i spørgsmål og svar ved at bruge menustrukturen.
Vi håber, du finder svar på dine spørgsmål, ellers er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar hver dag til at hjælpe dig med svar på dine spørgsmål og til at hjælpe dig godt i gang hos Carelink.
Jeg har glemt min kode til mit login, hvad gør jeg?
Har du adgang til en computer, skal du klikke på login og derefter ”Har du glemt adgangskode? Klik her”. Nu skal du indtaste din mailadresse, og derefter får du tilsendt en mail med vejledning om, hvordan du skifter din kode.
Tilgår du siden via din app, skal du klikke på ”Glemt adgangskode”. Nu skal du indtaste dit mobilnummer og klikke på ”Anmod om nulstillingskode”. Du skal derefter skrive nulstillingskoden, som tilsendes via SMS, samt dit nye kodeord.
Hvad betyder det at stå klar til akutvagter?
Vi kalder det også ”at være morgenklar”. Det betyder, at du skal være klar til at køre ud, når vi ringer til dig om morgenen. Vi har mange akutte vagter om morgenen. Hvis du står morgenklar, vil du være en af de første, vi ringer til, når vi har vagter i dit område.
Du skal hver dag tage stilling til, om du er klar til akutvagt dagen efter, så husk at gå på dit vikarlogin enten på hjemmesiden eller via appen og angiv, om du er klar til akutvagter.
Når du har sat dig klar til akutte vagter, forventer vi selvfølgelig, at du er oppe, klar og ikke mindst tager telefonen, når vi ringer til dig.
Hvordan opdaterer jeg min kalender?
Indsæt tidsrum hvor du er til rådighed.
Dette felt er meget vigtigt. Her noterer du, hvornår du er til rådighed. Det kan f.eks. være fra 06.00-16.00, fra 15.00-23.00 eller fra 10.00-20.00. Hvis du kun vil have nattevagter, er det vigtigt at angive rådighedstidsrum til 23.00-07.00. Det vigtigste er, at du skriver nøjagtigt det tidsrum, hvori du kan arbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at feltet IKKE må være blankt.
Marker hele dagen til rådighed (inkl. nattevagter)
Hvis du markerer dagen med ”hele dagen”, står du til rådighed i alle vagtlag og kan hermed arbejde hele døgnet.
Marker dagen som ”ønsker ikke vagt”
Hvis dagen er markeret ” ønsker ikke vagt”, er det fordi, du ikke ønsker vagt den pågældende dag.
Hvis du står til rådighed efterfølgende dag, kan vi godt finde på at ringe til dig den dag, du ikke ønsker vagt for at tilbyde dig en vagt fremadrettet.
Marker dagen som ”ferie”
Hvis du markerer dagen som ”ferie”, er det fordi, du holder ferie. Vi prøver så vidt muligt ikke at ringe til vikarer, når de har ferie, men ser vi, der er vagter fremadrettet, som matcher dine ønsker, vil vi måske ringe til dig.
Marker dagen som ”sygdom”
Hvis dagen er markeret med ”sygdom”, er det fordi, du er syg. Ved sygdom skal du ALID ringe herind. Ved dagvagt skal du ringe kl. 06.00 om morgenen, når kontoret åbner og ved eftermiddagsvagt senest kl. 11.00.
Marker dagen som ” barn syg”
Hvis dagen er markeret ” barn syg”, er det fordi, dit barn er syg. Hvis du har en vagt, skal du, så vidt det er muligt selv finde en barnepige til dit syge barn og varetage din vagt. Kan du ikke det, ringer du herind, så vil vi prøve at finde en anden til at varetage din vagt.
Indsæt bemærkning
Her kan du f.eks. skrive, hvor du gerne vil hen som vikar. Man må gerne ønske, men det er ikke givet, at man kun kommer derhen, hvor man ønsker.
Hvor langt frem skal jeg opdatere min kalender?
Jo længere frem i tiden du opdaterer din kalender med vagtønsker, jo flere vagter kan vi tilbyde dig. Mange af vores kunder bestiller en vikar i god tid – specielt op til ferier og helligdage. Derfor er det godt for både dig og kunden, at vi kan booke dig på vagten i god tid.
Din kalender skal som minimum være opdateret en måned frem. Det er en god idé at sætte en påmindelse i din telefon, så du bliver opmærksom på, at det nu er tid til at opdatere din onlinevagtkalender.
Jeg har fået nye kompetencer, hvad gør jeg nu?
Når du får nye kompetencer, f.eks. at du har lært et nyt omsorgssystem, skal du ringe ind til Carelink, så du kan blive opdateret. Det er vigtigt, at dine kompetencer hele tiden er opdaterede. På den måde vil vi hele tiden kunne tilbyde dig vagter, der passer præcist til det, du kan.
Hvis du har været på et relevant kursus, f.eks. forflytning, skal du uploade dit kursusbevis på dit vikarlogin.
Hvad betyder det, når der står på mit login: ”Vær opmærksom på at disse kurser/attester er ved at udløbe. Opdatering af kompetencer - Ring ind til Carelink”?
Det er vigtigt, at dine kompetencer er opdaterede. Derfor beder vi dig, en gang om året, om at ringe ind til os, så vi kan kigge dine kompetencer igennem for at se, om de stadig er relevante, eller om der er kommet nye til. Vi gennemgår også dine oplysninger, din adresse osv. Du har samtidig mulighed for at få en snak om dine ønsker og dit arbejde som vikar.

Har du spørgsmål?
Eller lad os ringe dig op