Vores historie

Følg vores rejse her

Fra et lille kontor i Aarhus i 2007 til i dag at være et af Danmarks største vikarbureauer inden for sundhedssektoren.

Vores historie

\

2007

I 2007 grundlægger Mette Lynggren Carelink. Mette er uddannet sygeplejerske, og har mange års erfaring fra vikarbranchen. Hun så et behov for et vikarbureau indenfor sundhedssektoren, hvor god service, kvalitet og høj leveringssikkerhed var i højsædet – og det blev startskuddet til Carelink.

\

2010

Carelink fylder 3 år, og vi har for alvor formået at overbevise kunderne om, at vores løfter om dygtige, engagerede og nærværende vikarer ikke er tomme. Vi har siden starten levet op til forpligtelserne overfor vores kunder og borgere. Det betyder, at vi efter kun 3 år, vinder vores første licitationer og vælges som 1. leverandør i Favrskov, Syddjurs og Viborg kommune.

\

2013

Tiden går stærkt, og i 2013 bliver Carelink valgt som 1. leverandør til Special Sektoren i Region Nordjylland. Vi bliver ved med at satse på en omsorgs- og respektfuld tilgang til både vores borgere og kunder, og det bærer frugt. I 2013 vælges vi nemlig også som 1. leverandør af sundhedsfaglige vikarer i hele Frederikshavn Kommune.

\

2014

Carelink fylder 7 år og fortsætter med at overbevise både borgere og kunder om, at vi kan leve op til vores forpligtelser. Det hårde arbejde betaler sig endnu engang, og 2014 er året, hvor vi vælges og genvælges som 1. leverandør af sundhedsfaglige vikarer til hele 8 kommuner. Det drejer sig om Favrskov, Syddjurs, Viborg, Skanderborg, Mariagerfjord, Hedensted, Horsens og Odder kommuner. De mange kommuner vidner om, at vi i Carelink er i vækst. Derfor er 2014 også året, hvor vi flytter hovedkontoret til nye og større lokaler i Randers.

\

2015

Den 1. marts 2015 åbner vi et Carelink kontor i København og bliver for første gang landsdækkende. Med strategiske placeringer i København. Randers, Aarhus og Aalborg er vi nu i stand til at imødekomme et stigende aktivitetsniveau og samtidig tilbyde vores kolleger samme tætte relation i hele landet.

\

2017

Carelink fylder 10 år, og vi har for alvor vokseværk. Det betyder, at vi endnu engang oplever pladsmangel. Den 14. februar 2017 åbnede vi derfor dørene op til nye inspirerende lokaler. Carelinks nye hovedkontor ligger nu på Kristrupvej 37, 8960 Randers SØ. Udover at flytte til nye og større lokaler er 2017 også året, hvor vi stolt modtager vores første Børsens Gazelle pris.

\

2019

Det går stadig stærkt i Carelink, og den kraftige vækst går ikke ubemærket hen. Vi modtager derfor den tredje Børsens Gazelle i træk, og samtidig fornyer og udbygger vi samarbejdet, om borgere med hjemmerespirator, med Region Midt- og Nordjylland. Vi vælges som 1. leverandør på både børne- og voksenområdet, hvor børneområdet er en helt ny 4-årig aftale.

2019 er også året, hvor aktiemajoriteten af Carelink sælges til Tema 65+, som drives af Dansk Generationsskifte. Med salget sikrer vi, at vi også i fremtiden vækster, så vi kan blive ved med at tilbyde den bedste pleje af vores borgere, medarbejdere og kunder. År 2019 slutter dog ikke her, for med salget af aktiemajoriteten tiltræder Brian Rosenberg samtidig som ny administrerende direktør og medejer. Det betyder, at vores stifter, Mette Lynggren, fremadrettet følger virksomheden tæt i sin nye rolle som aktivt bestyrelsesmedlem.

 

OBS: I 2019 vinder vi både SKI kontrakten i hele Jylland samt hjemmerespirator ordninger i Region Syddanmark.

\

2020

I 2020 vokser Carelink fortsat, og vores ønske om og evne til at levere både nærværende og professionel pleje har aldrig været større. Vi har tæt på 7000 fantastiske sundhedsfaglige kolleger og er leverandør til et stadigt stigende antal kommuner i hele landet. 2020 er også året, hvor vi stolt kan præsentere vores nye hjemmeside samt et mere strømlinet ansøgningsflow for nye medlemmer af Carelink familien. Vi byder dig velkommen, og er du interesseret, så bliv en del af familien nu:

Har du spørgsmål?

Brian Rosenberg 

Direktør

+45 86 13 31 10 
[email protected]

Eller lad os ringe dig op